1. Giv aldrig dit barn stramme sokker på. Dit barns fødder er bløde og kan nemt tage skade af stramme sokker, strømpebuks eller buksedragt. En stram sok vil kunne give fejlstillinger i foden senere i livet. Klip evt. fødderne af hvis dragten ellers passer og giv barnet et par sokker i den rigtige størrelse på.
  2. Giv først dit barn rigtige sko på når barnet kan gå. Det er i orden med bløde læder futter.
  3. Vælg altid sko i natur materialer så barnets fødder kan ånde.
  4. Vælg altid sko ud fra barnets fodform og ikke mærke eller pris.
  5. Sørg for at der er plads til tæerne, tårkappen (den forreste del af skoen) skal helst være lidt forhøjet, så barnet frit kan bevæge tæerne.
  6. Vælg en sko med velcrolukning eller snører, da det giver mulighed for at løsne eller stramme skoen, så̊ den sidder til på foden uden at stramme.
  7. Vælg altid en sko hvor sålen er blød og bøjelig, jo yngre barnet er, desto blødere sål. Tænk på at barnet skal kunne bevæge sig frit og ubesværet i sine sko/støvler – de må derfor ikke være for tunge.
  8. Det anbefales at der er mellem 1 og 1 1⁄2 cm voksetillæg, dette er rigtig vigtigt da det hjælper barnet til, at bevæge foden i skoen og give den fornødne plads. Vælger man en sko med for lidt plads bliver tæerne klemt. Vælger man derimod en sko der er for stor, rutsjer foden til gengæld frem og tilbage i skoen.
  9. Til de mindre børn er det en god ide at vælge en sko der støtter op omkring hæl og ankel.
  10. Lad aldrig sko eller støvler gå i arv, de former sig efter foden og kan derfor ikke bruges optimalt af andre. Det kan forsage fejlstillinger i barnets fødder.

Du er altid velkommen til at tage dine børn og deres sko med ned i klinikken hvis du er usikker på størrelse og form så giver vi gerne en hånd og et godt råd.

 

Baby fødder